4. mar. 2020
Af Niels Burgos

Dronning Sonja besøgte dronning Rania: Se de forrygende kjoler

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sonjh.jpg
Som i 1001-nat: Det norske kongepar er på besøg hos Jordans dronning Rania og kong Abdullah.

Fotoet har skabt røre på de sociale medier over store dele af verden: To smukke dronninger. To generationer. To kulturer. Og alligevel blændende smukke på hver deres måde. Norges dronning Sonja er sammen med kong Harald på deres første statsbesøg i Mellemøsten - hos kongeparret i Jordan, kong Abdullah og dronning Rania. Dronning Sonja er 82 år, men kunne på alle måder leve op til sin 49-årige jordanske kollega, dronning Rania, der anses for at være et internationalt stilikon. Og dronning Rania skuffede heller ikke forventningerne.

En åbenbaring i hvidt

https://imgix.billedbladet.dk/ran.jpg
Dronning Sonja, dronning Rania
Foto: Mega

Hun lyste om i næsten magisk guld og blåt ved statsmiddagen på paladset i Jordans hovedstad. I en gylden overdel med høj hals og løse ærmer - og en smuk, guldbroderet nederdel i havfruesnit. Og et Apple-ur på håndledet ... for ligesom at signalere nye tider. Men den norske dronning roses af flere internationale medier for hendes enkle og smukke hellange kjole i hvidt - med et hvidt sjal pver skuldrene - og halskæde og øresmykker med smaragder, som perfekt komplimetrede den hvide kjole. "En åbenbaring i hvidt", skrev den britiske avis The Daily Mail.

Læs mere om: