22. apr. 2025
Af Lærke Valentin

Dronning Sonja indlagt: De var der ikke, da deres mor fik det dårligt

Dronning Sonja
Dronning Sonja
Foto: Jesper Sunesen
Den norske dronning Sonja blev mandag hastet til hospitalet i Oslo uden mulighed for at være tæt på sine nærmeste.

Mandag aften var en voldsom aften for det norske kongepar.

Dronning Sonja blev nemlig hentet med helikopter og fløjet direkte på til Rigshospitalet i Oslo.

Kongeparret befandt sig i Prinsehytta i Sikkilsdalen, hvor de sammen havde fejret påsken.

Det meddeler kongehuset i en pressemeddelelse.

Kongeparret havde haft besøg af prinsesse Martha Louise og Durek Verrett i påsken, men ifølge det norske Se og Hørs oplysninger, havde de forladt kongeparret, da dronning Sonja fik det dårligt.

Heller ikke kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit var til stede, da dronningen blev indlagt.

I følge kongehuset blev dronningen indlagt på grund af vejrtrækningsproblemer.

Dronning Sonja er ellers kendt for at være imponerende sund af sin alder. Derfor blev mange også overraskede, da hun i januar blev indlagt med hjerteproblemer og herefter fik indsat en pacemaker.

Lige siden har hun virket frisk indtil mandag aften.

Mere om: