Dronning Sonja skal opereres: Sådan påvirker det kong Haralds kalender
Tirsdag formiddag er det blevet meldt ud af det norske kongehus, at 87-årige dronning Sonja skal have indopereret en pacemaker.
Indgrebet finder sted på Rikshospitalet i Norge torsdag den 16. januar, hvor dronning Sonja bliver indlagt onsdag aften. Dronning Sonja vil efter operationen blive på hospitalet i en eller to dage.
Men kommer operationen til at påvirke kong Haralds kalender?
Det svarer kommunikationschef Guri Varpe fra det norske kongehus nu på i et interview med TV 2 Norge.
- Hans Majestæt Kongens program forløber som planlagt, fortalte Guri Varpe til TV 2 Norge.
Det betyder derfor, at dronning Sonjas hospitalsophold ikke får konsekvenser for kongens program.
Dronning Sonja får en pacemaker, da hun fik hjertebanken under en skitur i sidste uge. Derefter blev hun indlagt på Lillehammer Sygehus til observation, hvor lægerne har konkluderet, at dronning Sonja skal have en pacemaker.