Læs også
Kronprinsesse Mette-Marit melder afbud til regeringsjubilæum
Torsdag måtte kronprinsesse Mette-Marit melde afbud til kong Carl Gustafs store jubilæumsfejring, men nu er hendes mand ankommet til den svenske hovedstad.
Det viser billeder fra Skeppsbron-kajen, hvor man kan se, kronprins Haakon gå ombord på det norske kongeskib.
Kronprinsen glimrede ellers ved sit fravær torsdag aften, hvor de øvrige kongelige gæster var samlet på Drottningholm Slot til jubilæumsforestilling i slotsteatret og efterfølgende middag.
Han var nødsaget til at blive hjemme som kronprinsregent og varetage officielle pligter.
Men nu har han sluttet sig til sine forældre, kong Harald og dronning Sonja – og ikke mindst festen, der kulminerer i en jubilæumsbanket i aften.