10. sep. 2024
Af Christinna Braun

Haakon og Mette-Marit bekræfter: Sønnen er flyttet

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Det norske kronprinspar bekræfter nyhed om deres søn.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er i disse dage på ”kommuneturné”, hvor de besøger fire kommuner i Trøndelag fra 10.-12. september.

Kronprinsparret stillede sig gladelig frem for den fremmødte presse og svarede på spørgsmål på turens første dag.

Her spurgte en journalist, om parrets yngste barn, prins Sverre Magnus, 18, var flyttet fra familiehjemmet Skaugum.

- Vi kan bekræfte, at prins Sverre Magnus har bosat sig i Trondheim, fortalte kronprinsesse Mette-Marit med et stort smil.

Trondheim ligger i Trøndelag, hvor parret var på besøg.

Kronprinsessen fortalte yderligere, at prinsen skal arbejde i Trondheim frem til jul, og kronprinsen fortalte smilende, at de vil komme til at besøge ham i sit nye hjem.

- Vi planlagde denne tur til Trøndelag, lidt før han havde besluttet sig for at flytte. Han var måske ikke helt forberedt på, at forældrene ville komme så hurtigt i hans ophold, men jeg tror, han er klar til det, sagde kronprins Haakon grinende.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/_MHO5810.jpg
Mette-Marit og Haakon med børnene Sverre Magnus, Ingrid Alexandra og Marius.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: