6. okt. 2023
Af Christinna Braun

Hun er forbilledlig: 86-årige dronning Sonja er med på den nyeste mode

Dronning Sonja og kong Harald.
Dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix
Norges dronning Sonja er ikke bange for at prøve noget nyt.

For nogle kan teknologi virke besværligt – for andre kan det være nyt og spændende.

Norges dronning Sonja, 86, hører til den sidste gruppe: Hun er vild med at lære nye ting.

Som norsk SE og HØR har bemærket, er dronning Sonja også helt med på moden, når det gælder smartwatches, som er et armbåndsur, der bl.a. kan foretage opkald og sende beskeder.

Nogle ure har også mulighed for at holde styr på søvn og sundhed, måle puls og registrere eventuelle fald. I den situation kan nogle ure sende en besked til nødkonktakter.

Ifølge norsk SE og HØRs kongehusekspert Caroline Vagle vidner det om, at dronning Sonja følger med tiden.

- Mens kong Harald først fik mobiltelefon under pandemien, følger dronning Sonja meget med tiden i forhold til gadgets, har Caroline Vagle udtalt til mediet. Vagle kalder dronning Sonja "forbilledlig", hvad angår at følge med tiden.

Dronning Sonja har valgt en enkel brun rem med fine gulddetaljer til sit smartwatch, som hun har haft i nogle år. Se det herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-06/20230616-195231-l-5491x8237ma-1s.jpg
Dronning Sonja bar uret, da hun sammen med kong Harald var på officielt besøg i Danmark i sommer.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Læs mere om: