Ingrid Alexandras valg har spredt sig som ringe i vandet: Har skabt en prinsessetrend
Der er ingen tvivl om, at der verden over bliver skelet til de unge kongelige.
Herhjemme er det selvfølgelig kronprins Christian, mens det hos vores naboer i Norge er prinsesse Ingrid Alexandra, der er den ældste datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Den norske prinsesse valg har nu ifølge en kongehusekspert skabt en prinsessetrend.
Det skriver Dagbladet.
For prinsesse Ingrid Alexandras stilvalg har nemlig skabt ringe i vandet.
Hun har nemlig ofte vist sig i tøj, som hendes mor tidligere har haft på, og netop det valg har skabt en prinsessetrend.
Det mener norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle.
- Foreløbigt er Ingrid mest kendt for at genbruge sin mors tøj, og det kan virke som om hun allerede har skabt en prinsessetrend. Jeg ser nemlig oftere og oftere at de andre unge prinsesser låner tøj fra deres mødre. De kongelige har altid ”talt” om deres tøj og den yngre generation af kongelige gør det same, når de fokuserer på bæredygtig mode og genbrug med de valg, de tager, fortæller Caroline Vagle.
Hun peger også på, at prinsesse Ingrid Alexandra sætter en slags ny standard med sine modevalg, som hun synes er alderssvarende.
Det er i modsætning til andre kongehuse, hvor de yngre kongelige til tider klæder sig mere efter gamle skikke.
Samtidig peger hun dog også på, at det kan have noget at gøre med de unge kongeliges rolle, hvis de for eksempel er tronfølger.
Sådan er det jo ikke for prinsesse Ingrid Alexandra endnu, da hendes far kronprins Haakon står til at overtage tronen efter kong Harald.
Herhjemme er det dog heller ikke utænkeligt, at de unge prinsesser genbruger dronning Marys tøj.
Faktisk sker det ofte, at både prinsesse Isabella og prinsesse Josephine låner både tøj og smykker af deres mor.