26. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup, Maria Hoang

Kong Harald er syg: Går glip af stor åbningsceremoni

Kong Harald.
Kong Harald.
Foto: Javad Parsa/AFP/Ritzau Scanpix
Den norske kong Harald skulle have været til åbningsceremonien ved ski-VM, men han er nu tvunget til at melde afbud.

Senere i dag er der åbningsceremoni ved ski-VM i Trondheim.

Her skulle kong Harald efter planen have deltaget, men de planer er nu blevet ændret.

For den norske konge er blevet syg.

- Hans Majestæt Kongen er syg med en forkølelse og udsætter derfor sin deltagelse ved ski-VM i Trondheim, oplyser det norske kongehus.

Kronprinsparret deltager stadig som planlagt i åbningsceremonien, ligesom dronning Sonja også vil overvære en række discipliner de kommende dage.

Kongens næste opgave i den kongelige kalender er den 28. februar, hvor han modtager statsministeren i audiens.

Efterfølgende skal han efter planen overvære en lang række discipliner ved ski-VM, så forhåbentligt kommer han sig hurtigt.

Mere om: