
Læs også
Kong Harald om Ingrid Alexandras valg: Hun spurgte mig om lov først
På fredag står den på fejring på Det Kongelige Slott i Oslo.
Her fylder kong Harald nemlig 88 år, og det bliver uden tvivl med en eller anden form for markering.
Nogle år falder kongens fødselsdag midt i vinterferien, og her har kongen ofte slået sin fødselsdag sammen med en privat udenlandsrejse.
Sidste år var han på privat ophold i Malaysia, hvilket først blev afsløret, da kongehuset måtte meddele, at han var blevet indlagt med en infektion under sit ferieophold.
I år bliver kongens fødselsdag dog fejret under lidt mere velkendte rammer:
– Hans Majestæt Kongen markerer i år sin fødselsdag med en privat fejring på Slottet med familie og venner, oplyser Sara Svanemyr, pressekontakt ved det norske kongehus, til Dagbladet.