
Kongehus deler billeder af Ingrid Alexandra: Privat pletskud stammer fra stor dag i familien

Tirsdag fylder Norges prinsesse Ingrid Alexandra 21 år, og det fejrer det norske kongehus traditionen tro på en helt særlig måde.
Nemlig ved at dele billeder af den kongelige fødselar på deres Instagram-profil.
Kongehuset har delt fem billeder af prinsesse Ingrid Alexandra – og særligt ét af de private pletskud falder i øjnene.
Det stammer nemlig fra en helt særlig dag i den norske kongefamilie.

På billedet kan man se prinsesse Ingrid Alexandra sammen med sin lillebror, prins Sverre Magnus, klædt på til fest – og det er der en god grund til!
Billedet stammer nemlig fra festlighederne i forbindelse med prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup i august sidste år.
På billedet ses søskendeparret på vej til salsafest i den lille by Geiranger dagen før vielsen. Du kan se det på det norske kongehus’ Instagram herunder. Det er det sidste billede i galleriet.
Se flere billeder af prinsesse Ingrid Alexandra og familien på vej til festen – i silende regnvejr – i artiklen herunder:
