13. dec. 2024
Af Luise Marie Bekker

Kongehuset bekræfter: Har snakket med Märtha Louise om prinsessetitlen

Prinsesse Märtha Louise og kong Haral.
Prinsesse Märtha Louise og kong Haral.
Foto: Gregers Overvad og Hanne Juul
I september sagde norske kronprins Haakon, at det var nødvendigt at tage en snak med prinsesse Märtha Louise om brugen af prinsessetitlen. Nu er der nyt fra hoffet.

Den norske prinsesse Märtha Louise har en aftale med sin far, kong Harald, om ikke at bruge sin prinsessetitel i kommercielle sammenhænge.

Hun har dog ved flere lejligheder modtaget kritik for at bryde aftalen.

For eksempel da Märtha Louise og Durek Verrett solgte rettighederne til deres bryllup i august til Hello! Magazine og i den forbindelse også indgik en aftale med Netflix om deres egen dokumentarserie.

Derudover blev prinsessetitlen brugt på etiketten på den gin, parret lancerede i forbindelse med brylluppet.

Denne blev dog trukket tilbage fra hylderne.

Kronprins Haakon: Det tager noget tid

I september udtalte kronprins Haakon, at kongehuset skulle tage en snak med prinsesse Märtha Louise om aftalen.

- Jeg har sagt, at vi vil tage en snak om det. Og det har vi også tænkt os at gøre, men det tager nok noget tid, sagde kronprinsen dengang til NRK.

Nu bekræfter det norske kongehus over for norsk TV 2, at flere samtaler om aftalen allerede har fundet sted.

- Vi har en løbende dialog med løbende møder om de her emner, siger hoffets kommunikationschef, Guri Varpe.

Hvad samtalerne helt præcist går på, og hvordan det ender - om prinsesse Märtha Louise for eksempel får frataget sin prinsessetitel - vided endnu ikke.

Fra Märtha Louises side er der ingen kommentarer om sagen ifølge TV 2.

Mere om: