23. jul. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit dybt berørte til mindehøjtidelighed

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dana-01539474.jpg
Foto: Danapress
Norges kronprinspar deltog i flere mindehøjtideligheder i anledning af angrebene i Oslo og på Utøya i 2011.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltog sammen med mange andre nordmænd i hele landet i mindehøjtideligheder i anledning af angrebene den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. Kronprinsparret indledte dagen med at lægge kranse ved en ceremoni i regeringsområdet, hvor navnene på de 77 ofre for det uhyggelige terrorangreb blev læst op.

Dybt berørte

Senere på dagen var der mindegudstjeneste i Oslo Domkirke. Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, som virkede dybt berørte, var i kirken sammen med blandt andre NATO's generalsekretær og tidligere statsminister Jens Stoltenberg.

- Det vil tage tid, men vi vil vinde kampen, fordi vore værdier er overlegne. Frihed er bedre end det modsatte. Tolerance er bedre end intolerance, sagde Stoltenberg i sin tale under gudstjenesten.

LÆS MERE: Mette-Marits stedbror dræbt på Utøya

Sejlede til Utøya

I løbet af eftermiddagen sejlede kronprinsparret ud til øen Utøya, hvor 69 af de 77 ofre mistede livet. Haakon og Mette-Marit besøgte Hegnhuset, som er et læringscenter med fokus på demokrati. Husets tag hviler på 69 søjler.

Søjlerne er et symbol på de 69 mennesker, der faldt for terrorens kugler 22. juli 2011. En af de dræbte var kronprinsesse Mette-Marits stedbror Trond Benrsten, der blev 51 år.

Læs mere om: