Kronprins Haakon trækker overskrifter: Hvad er det, han har i panden?
Kronprins Haakon er i disse dage i Paris for at støtte og heppe på hjemlandets atleter ved OL i Paris.
I går var han blandt andet forbi en beachvolley-kamp, hvor den norske duo Anders Mol og Christian Sørum kvalificerede sig til semifinalen.
Men selvom han både jublede på tribunen og efterfølgende snakkede med de to atleter, er det noget helt tredje, der har trukket overskrifter.
For da kronprinsen mødte op til kampen, var det med et lille plaster i panden.
Norsk Se & Hør har kontaktet kongehuset for at få klarhed over årsagen til plasteret, men i en sms svarer kommunikationsrådgiveren, at han ikke ved det.
Det norske kongehus har i dag delt billeder fra kronprinsens besøg i den norske OL-lejr - og her ses plasteret også tydeligt.
Kronprinsen skal efter planen blandt andet overvære de norske håndboldkvinders semifinale i aften, hvor de som bekendt møder Danmark.