Kronprinsesse Mette-Marit får kritik: Det skal hun lade være med

Den norske kronprinsesse Mette-Marit bliver ofte rost til skyerne for sine looks, men nu er hun kommet en smule i modvind.
For da hun i anledning af det islandske statsbesøg i begyndelsen af måneden deltog i en frokost i statsministerens bolig, bar hun noget ganske særligt.
I hånden havde hun således en taske, som hun har brugt ved flere lejligheder.

Problemet er, at tasken ifølge modesiden UFO No More er lavet af eksotisk læder.
Og det valg møder nu kritik fra dyrlæge og leder af dyrerettighedsorganisationen Noah - for dyrs rettigheder, Siri Martinsen.
- Vi vil gerne opfordre alle til at undgå såkaldt eksotisk læder, især højt profilerede personer som medlemmer af kongefamilien, siger hun til det KK ifølge norsk Se & Hør.
- Denne branche er gentagne gange blevet afsløret som værende meget forfærdelig med hensyn til forholdene for dyrene. Der er ingen undskyldning for at udsætte dyr for lidelse og død for mode.
Hun opfordrer i stedet kronprinsessen til at promovere produkter lavet af plantebaseret læder.