Kronprinsesse Mette-Marit i ny video fra privaten: Jeg følte mig så heldig
Norges kronprinsesse Mette-Marit åbnede forleden i forbindelse med litteraturfestivalen Lillehammer Rights et særligt center med et vigtigt formål.
Her vil man præsentere norske forfattere for internationale forlag.
Kronprinsesse Mette-Marit talte til åbning
- I 2019 blev der udgivet 2250 helt nye bogtitler i Norge. Det er et stort tal for et lille land, og norske forlag melder om gode tal også for 2020. Bogens kulturelle værdi er styrket gennem pandemien – og jeg er fremdeles helt sikker på, at der findes en bog for alle, sagde kronprinsesse Mette-Marit da hun åbnede den nye festival.
Rørende samtale i privaten
Årets tema for festivalen har været Norden, og der har dermed været fokus på at give norske forfattere en hjælpende hånd, så de bliver opdaget af forlag i Danmark og Sverige.
Årets udgave af Lillehammer Rights blev arrangeret som et digitalt arrangement, men litteraturfestivalen håber på at byde velkommen til det fysiske rettighedscenter i Lillehammer i 2022.
I en video, som det norske kongehus har lagt ud på de sociale medier i forbindelse med litteraturfestivalens afvikling, kan man opleve kronprinsesse Mette-Marit i en samtale med forfatteren Gulraiz Sharif om hans succesbog ”Hør her’a”.
Ros til forfatter
Kronprinsessen roser forfatteren og hans værk i den meget rørende samtale.
- Jeg følte mig så heldig over, at vi har en så fantastisk forfatter, som kan formidle dette, du har skrevet om i Norge til norsk ungdom, for dette er en bog, som norsk ungdom har brug for, lyder det fra kronprinsesse Mette-Marit, der virkelig er en god og engageret interviewer.
Bogen, kronprinsessen er så vild med, handler om 15-årige Mahmoud og hans familie og om hovedpersonens helt fantastiske sommerferie.
Tak fra Skaugum
Bogen er blevet et hit i Norge, og kronprinsesse Mette-Marit elsker den, og så er den faktisk blevet oversat til dansk og engelsk.
- Tak for os her fra Skaugum, siger Mette-Marit som afslutning på videoen, lige efter hun har anbefalet alle at læse ”Hør her’a”.