19. sep. 2013
Af John Lautrup
Kronprinsesse Mette-Marit i voldsom dyr folkedragt
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: AOP
Kronprinsesse Mette-Marit optrådte i går en folkedragt, der har kostet 80.000 norske kroner at fremstille.
Kronprinsesse Mette-Marit havde iklædt sig en pænt dyr kjole, da hun i går sammen med sin mand, kronprins Haakon, var værter ved en sammenkomst på kongeskibet "Norge" i Mandal. De lokale spidser blev modtaget af en kronprinsesse, som ærede dem ved at bære en lokal folkedragt, som har kostet den nette sum af 80.000 norske kroner at lave.
Dragten er rekonstrueret efter en original dragt fra 1810, som har været udstillet i museet i Mandal. Den dyre pris skal forklares med, at dragten er syet af rekonstruerede og lokalt producerede stoffer med masser af sølvtråde i forstykket.
Kronprinsesse Mette-Marit i fuld folkedragt med kronprins Haakon ved sin side.
Foto: AOP