Kronprinsesse Mette-Marit markerer 20 års kærlighed med privat og rørende billede
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon gav hinanden deres ja den 25. august 2001 ved et storslået bryllup i Oslo.
Den 28-årige brudgom, der havde kronprins Frederik ved sin side som forlover, strålede af lykke, da han endelig fik sin elskede Mette-Marit.
20 år og to børn senere er parret stadig lykkelige sammen.
Det markerede kronprinsesse Mette-Marit med et sødt opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har lov til at dele fra.
På billedet, der er en selfie, ses kronprinsen og kronprinsessen i praktisk og afslappet tøj, smilende til kameraet i fint, norsk lys.
Kronprinsesse Mette-Marit har ladet billedet ledsage af en enkel og rørende tekst: "20 år" efterfulgt af et lilla hjerte.
Læs mere om det romantiske kronprinsebryllup i Norge - og 39 andre kongelige bryllupper - i ROYAL, der er på gaden nu.