Märtha Louises private jule-favorit: Nu har datteren arvet den
Prinsesse Märtha Louise har delt et rørende opslag på sin Instagram, hvor hun fortæller, hvad der har vakt stor glæde hos hende hver jul siden hun har været helt lille.
Og det er en utrolig fin julekalender syet af hendes mormor, Dagny Haraldsen, og hendes mor, dronning Sonja.
Har arvet den
Og nu har hendes ældste datter, Maud Angelica Behn, 18, arvet den, skriver prinsesse Märtha Louise i opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
"Nogle gange er det tungt op til jul. Dagene er mørke og vi fyldes med savn og sorg. Ikke desto mindre har jeg fundet ud af, at vi tager julen tilbage. At vi sammen skal kunne sætte pris på denne tid, i hvert fald nu og da. At vi skal glæde os til jul en gang i mellem, selv om vi føler tomhed og savn. Så derfor: julekalender!! Den tager nogle timer at lave, men det er de fine øjeblikke værd, hver dag børnene åbner en pakke og julefølelsen kan snige sig ind en lille stund.
Denne julekalender syede min mormor og mamma til mig, da jeg blev født og den har været i brug næsten hvert år fra dengang. Nu er den gået i arv til Maud og eftersom hun allerede uddanner sig til at blive den bedste bedstemor ever, vil den nok blive brugt af fremtidige generationer.
Det er fint at gøre noget for andre op til jul. Uanset om det er dine nærmeste eller andre du giver lidt ekstra før jul.
#hjerteforjul", skriver prinsessen i opslaget til det dejlige billede af familiens julekalender.