28. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Mary går altid med sin: Nu viser kronprinsesse Mette-Marit også sin kærligheds-halskæde frem

Dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit 
Dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Hanne Juul og Dusan Reljin / Det kongelige hoff
Den norske kronprinsesse kan også være med, når det gælder kærlighedserklæringer.

Dronning Mary har altid sin Frederik helt tæt på. Hun bærer nemlig en halskæde med et lille diamantbesat vedhæng, formet som et ’F’.

Dronningen er blevet spottet med smykket i både private og officielle sammenhænge, senest i søndags under kong Frederiks fødselsdag.

Og Mary er bestemt ikke den eneste, der har styr på de romantiske detaljer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-28/Design-uden-navn-%2833%29.png
Dronning Mary med sin 'F'-halskæde under kong Frederiks fødselsdag.
Foto: Hanne Juul

Norske kronprinsesse Mette-Marit viser nu, at hun også kan være med, når det gælder kærlighedserklæringer.

Det gør hun på et hidtil uset billede, der er blevet offentliggjort af det norske kongehus.

På billedet, der er taget i 2023, kan man se kronprinsessen med en halskæde i guld, hvor der pryder et diamantbesat ’H’, og mon ikke det er for ’Haakon’?

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-28/0f1539a53d9f9e9aad18017d3402ea2d66509c986b5ad_0.jpg
Kronprinsesse Mette-Marit med sin halskæde.
Foto: Dusan Reljin / Det kongelige hoff

Mette-Marit og kronprins Haakon sagde ja til hinanden tilbage i 2001, og siden har de fået børnene prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. Kronprinsessen har sønnen Marius Borg fra et tidligere forhold, som kronprins Haakon blev bonusfar for.

Se alle de hidtil usete portrætter, som det norske kongehus har delt her:

Officielle portrætter af Haakon og Mette-Marit 2024

Læs mere om: