Mette-Marit fortæller om alvorligt uheld: Græd af smerte
For små to måneder siden blev der i norske medier skrevet om kronprinsesse Mette-Marit, der havde været meget uheldig på ski.
Kronprinsessen kom alvorligt til skade, mens hun før jul var sammen med familien i Uvdal, hvor hun og kronprins Haakon har nydt så mange gode dage på pisterne gennem årene.
Mette-Marit pådrog sig et brud
Den 21. december gik det dog galt for Mette-Marit, der kom til skade med halebenet efter et styrt.
Kongehuset ville dengang ikke komme med kommentarer til det ret alvorlige uheld, men nu fortæller kronprinsesse Mette-Marit selv om ulykken i podcasten «The Kåss Furuseths».
Åben kronprinsesse
Kronprinsessa kom ind på sit styrt, da programvært Else Kåss Furuseth begyndte at tale om skiløb.
- Jeg elsker at stå på ski. Jeg er først lige begyndt at stå på ski igen, for jeg pådrog mig et brud på halebenet før jul, lyder det fra Mette-Marit, der fortæller, at hun faldt på vej ud af skiliften og slog sig så uheldigt, at hun brækkede halebenet.
Det var så flovt
- Det var så flovt. Og det er ikke fordi, jeg er kronprinsesse eller noget andet, men først og fremmest fordi jeg var alene på pisten med mine børn, og de syntes, det var så flovt, lyder det fra Mette-Marit.
Prinsesse Ingrid Alexandra på 17 år sad fast i sin mors ski, og det var sådan, at uheldet på vej ud af skiliften blev en realitet.
Mest smertefulde oplevelse
-- Jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne lade være med at græde, siger kronprinsessen, der i podcasten erkender, at det slet og ret er den mest smertefulde oplevelse, hun nogensinde har haft.