7. okt. 2024
Af Majken Munk

Midt i tumultarisk tid: Kronprinsesse Mette-Marit sætter ord på, hvordan det går

Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Kaspar Wenstrup
Den norske kongefamilie befinder sig i en tumultarisk tid. Nu sætter kronprinsesse Mette-Marit ord på, hvordan hun har det.

Det er en svær tid, som den norske kongefamilie står midt i.

Kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold Marius Borg Høiby hovedperson i en lang række anklager, hvor han blandt andet er sigtet for legemsbeskadigelse og dødstrusler.

Oveni det har undersøgelser konstateret, at opbakningen til den norske kongefamilie er dalende.

Da kronprinsesse Mette-Marit mandag var på opgave, blev hun spurgt til, hvordan hun har det.

Det skriver Dagbladet.

Kronprinsesse Mette-Marit var i kraft af sin rolle som protektor på besøg hos Rådet for psykisk helse.

Hun var mødt op for at blive sat ind i organisationens arbejde med børn og unges mentale helbred efter coronapandemien.

Efter besøget blev hun af Dagbladet spurgt til, hvordan hun havde det for tiden.

- Helt fint. Tak, fordi I spørger.

- Jeg synes, det er meget fint at være her, og jeg er glad for at have været protektor i 23 år, lød hendes svar.

Dagbladet understreger, at kronprinsesse Mette-Marit ikke ønskede at svare på spørgsmål, der havde noget med sønnen Marius Borg Høiby at gøre.

Kronprinsesse Mette-Marit kommenterede første gang på sagen i begyndelsen af september, hvor hun bad om forståelse for, at hun ikke ville udtale sig.

Kronprinsesse Mette-Marits besøg hos Rådet for psykisk helse kommer i forbindelse med verdensdagen for mental helbred den 10. oktober.

Læs mere om: