19. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Nærmer sig sin afslutning: Prinsesse Ingrid Alexandra får snart skønt besøg

Prinsesse Ingrid Alexandra.
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Inden længe afslutter prinsesse Ingrid Alexandra 15 måneders værnepligt. I den forbindelse får hun dejligt besøg.

Et stort kapitel nærmer sig sin afslutning for den norske prinsesse Ingrid Alexandra.

I januar 2024 indledte hun sin tid som rekrut i den såkaldte førstegangstjeneste som en del af Ingeniørbataljonen.

Tiden i militæret stod til at vare i et år, men prinsessen valgte at forlænge den til 15 måneder.

Inden længe er de 15 måneder dog gået, og det norske kongehus bekræfter til NRK, at hun afslutter sin tjeneste i begyndelsen af april..

Samtidig oplyser de, at hun i den forbindelse får besøg af en helt særlig person.

Hendes far, kronprins Haakon, vil således inspicere Ingeniørbataljonen i militærlejren Skjold, hvor prinsesse Ingrid Alexandra altså har tilbragt de seneste mange måneder.

Besøget vil finde sted den 2. april, men datoen for hvornår prinsessen officielt afslutter sin militærtjeneste er ikke blevet offentliggjort.

Mere om: