Nyheden kommer under kongens indlæggelse: Kronprins Haakon nødsaget til at rejse
Det har været en turbulent tid i det norske kongehus.
87-årige kong Harald har været igennem en hård omgang, siden han i februar blev indlagt med en infektion under en ferie i Malaysia. Efterfølgende har hans livlæge kunne oplyse, at det var alvorligt – især med tanke på kongens høje alder. Og det blev da også understreget, da kongen blev hentet hjem i et evakueringsfly og derefter fragtet direkte til Rikshospitalet.
Den seneste melding er, at kong Harald stadig befinder sig på hospitalet i Oslo, hvor han netop har fået indopereret en pacemaker.
Men trods de bekymrende meldinger om kongens helbred – der må siges at være svækket efter sådan en omgang, om end han er ved godt mod – er der meget, der tyder på, at det går den helt rigtige vej. Kronprins Haakon ser i hvert fald ingen hindring i tage på en udlandstur.
I en pressemeddelelse oplyser kongehuset, at kronprins Haakon den 3. og 4. april rejser til Litauen på officielt besøg, der højst sandsynligt har været planlagt længe.
Her vil han markere de tætte forbindelser mellem landene, hvilket blandt andet involvere et møde med Litauens præsident Gitanas Nausėda.
Kronprins Haakon rejser uden sin hustru, kronprinsesse Mette-Marit, men han ledsages af statssekretær Maria Varteressian.
Det er kronprinsen, som i øjeblikket har taget over som kronprinsregent under sin fars sygemelding. Kongen vil fortsat være indlagt et par dage, og lige nu fremgår det i programmet på kongehusets hjemmesiden, at kongen vender tilbage den 16. marts og har en opgave to dage efter – dette kan dog stadig nå at ændre sig.