8. okt. 2020
Af Marianne Singer
Nyt fra hoffet: Kong Harald skal opereres
Kong Harald.
Foto: Mega
Det norske hof meddeler, at kong Harald skal opereres i hjertet.
"Hans Majestæt Kongen bliver idag indlagt på Rigshospitalet for at gennemgå en operation, hvor der skal udskiftes en hjerteklap. Operationen er planlagt til fredag den 9. oktober.", lyder det i en pressemeddelelse fra det norske hof om kong Harald.
Kong Harald blev indlagt på Rigshospitalet i Oslo med åndedrætsbesvær fredag morgen den 25. september og har sidenhen været sygemeldt.
Udskrevet kort efter
Tre dage efter indlæggelsen blev han udskrevet og har efterfølgede været til flere undersøgelser.
Dronning Sonja udtalte samme dag, som kong Harald første gang blev indlagt, at han efter omstændighederne havde det godt og snart ville være på benene igen.