31. aug. 2024
Af Marianne Singer

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus tiltrækker sig blikke i flotte festdragter: Her er alle detaljer

Det officielle portræt af den norske kongefamilie ved lørdagens bryllup.
Det officielle portræt af den norske kongefamilie ved lørdagens bryllup.
Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix
Prinsesse Ingrid Alexandra, 20, og prins Sverre Magnus, 18, er iklædt flotte nye nationaldragter ved prinsesse Märtha Louises bryllup med Durek Verrett lørdag.

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus ser brandgodt ud i norske folkedragter, såkaldte bunader, ved prinsesse Märtha Louises bryllup med Durek Verrett lørdag.

Geiranger 20240831. Kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra, prins Sverre Magnus ombord på Kongeskipet i Geirangerfjorden hvor de deltar i Märtha Louise og Durek Verrett sitt Bryllup. Foto: Cornelius Poppe / NTB
Den norske kongefamilie ved brylluppet lørdag.
Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Konfirmationsgave

Prinsesse Ingrid Alexandra bærer den smukke og farverige bunad, hun fik i konfirmationsgave af sine bedsteforældre, kong Harald og dronning Sonja, på sin store dag.

Prinsessens kostbare bunad er skabt ud fra kvindedragterne i Øst-Telemark, som de så ud i 1800-tallet.

Dronning Sonja var en aktiv del i skabelsesprosessen sammen med konfirmanden og har blandt andet selv broderet blomsterne på strømperne.

På forklædet er både prinsessens eget og hendes bedsteforældres monogram broderet.

18-års festdragt

Prins Sverre Magnus bærer den flotte bunad, han første gang viste sig i ved sin 18-års fødselsdag.

Tøjet er en gave fra kongeparret Harald og Sonja, og mens prinsen selv har stået bag designet, har dronning Sonja stået bag en del af de håndværksmæssige detaljer, såsom de flotte broderier.

Læs mere om: