Prinsesse Ingrid Alexandra overrasker på nye billeder: Bærer sin mors 20 år gamle kjole
Fredag udsendte det norske kongehus nogle forrygende nye portrætbilleder af prinsesse Ingrid Alexandra i anledning af fejringen af hendes 18-års fødselsdag.
Her kan man for første gang se et billede af den unge prinsesse med fornemt diadem og fine ordener.
På kjolen bærer prinsesse Ingrid Alexandra desuden en smuk mørkeblå gallakjole.
Men kjolen er ikke ny, for det er faktisk mange år siden, at den blev båret første gang!
Kronprinsesse Mette-Marit bar nemlig den smukke blå kjole tilbage i maj 2001 til en af sine første kongelige fester som kronprins Haakons forlovede.
Her var Storbritanniens dronning Elizabeth nemlig på statsbesøg i Norge, hvor dronningen for første gang fik mulighed for at hilse på Norges kommende kronprinsesse.
Kronprinsesse Mette-Marit bar også den smukke blå kjole på officielle portrætter i 2003 – og nu i 2022 gør hendes datter, prinsesse Ingrid Alexandra, så det samme.