Læs også
Se billederne: Alle de kongelige gæster til kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits fest
Kjolen som alle taler om fredag aften ved kronprins Haakons og kronprinsesse Mette-Marits store 50-års fejring på det kongelige slot i Oslo bæres af deres 19-årige datter prinsesse Ingrid Alexandra.
Prinsesse Ingrid Alexandra er i ungdommelig og vovet stil iklædt en skinnende kropsnær lilla kjole med dyb udskæring, pufærmer og høj slids, der ifølge Min Mote, er fra det amerikanske mærke Reformation.
Et super moderne mærke, der også er en favorit blandt kendisser som Taylor Swift, hertuginde Meghan, Selena Gomez og Hailey Bieber.
Ifølge Min Mote koster festkjolen 3600 norske kroner.
Som elegant tilbehør havde prinsessen en rosa og turkis clutch i hånden fra det italienske mærke Maria La Rosa.