Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett har fået fælles monogram
Om lidt under to måneder kan norske prinsesse Märtha Louise igen kalde sig en gift kvinde, når hun siger ja til sin forlovede, Durek Verrett.
Brylluppet skal stå i den naturskønne bygd Geiranger den 31. august, men festen skal faktisk holdes i flere dage.
Allerede nu har Märtha Louise og Durek Verrett løftet sløret for flere bryllupsdetaljer, og prinsessen kan nu også afsløre, at parret har fået fælles monogram.
Det er dog ikke et officielt monogram, da prinsesse Märtha Louise ikke længere repræsenterer den kongelige familie ved officielle lejligheder.
Ifølge prinsessen er monogrammet et emblem, der symboliserer og omfavner parrets kærlighed.
Med hjælp fra det kreative studie Anti Hamar har Märtha Louise og Durek fået skabt et monogram, der hylder deres tidligere liv sammen i Egypten, skriver prinsessen.
Monogrammet består af flere egyptiske symboler og hieroglyffer, som Märtha Louise beskriver i et Instagramopslag.
I 2017 blev prinsesse Märtha Louise skilt fra Ari Behn, som hun har tre døtre med. Ari Behn døde i 2019.
Hvorfor repræsenterer Märtha Louise ikke længere det norske kongehus? Læs mere om det herunder.