Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek deler kæmpe lykkelig nyhed: Nu sker det endelig!
Prinsesse Märtha Louise, 51, og hendes amerikanske forlovede Shaman Durek, 48, med det borgerlige navn Durek Verrett, har onsdag morgen udsendt en pressemeddelelse med en lykkelig nyhed.
Således meddeler parret, der blev forlovet i juni sidste år, at de nu har fundet en dato og et sted for deres kommende bryllup.
"Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett er glade for at kunne meddele, at deres forestående bryllup kommer til at finde sted på det historiske Hotell Union i Geiranger den 31. august 2024.
Geiranger er kendt for sin spektakulære fjord og sit dramatiske fjeld. Geirangerfjorden står på UNESCOs verdensarvliste og repræsenterer Norges rige kultur og naturskønhed", skriver parret i pressemeddelelsen, hvor de også kommer en fælles udtalelse:
- Vi er utrolig glade for at kunne fejre vores kærlighed i Geirangers smukke omgivelser. Det betyder meget for os at kunne samle vores nærmeste et sted som er så rigt på historie og spektakulær natur. Geiranger er det perfekte sted at omfavne vores kærlighed, skriver parret i pressemeddelelsen.
Til pressemeddelelsen hører også et dejligt nyt officielt billede af prinsese Märtha Louise og Shaman Durek:
Geiranger er en norsk bygd, der ligger omkring seks timers kørsel fra Oslo.