21. maj. 2019
Af Lene Skriver Bak
Prinsesse Märtha Louise til dansk prinsesse-bryllup med sin nye kæreste
Fotomontage. Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek. Indsat: Prinsesse Alexandra og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Foto: Martin Høien
Prinsesse Märtha Louise var sammen med sin nye kæreste, Shaman Durek, blandt gæsterne til det romantiske bryllup mellem prinsesse Alexandra og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Prinsesse Märtha Louise strålede om kap med solen og brudeparrets brede smil, da hun var til bryllup mellem prinsesse Alexandra og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille ved Svendborg på Fyn.
Det store smil hos den norske prinsesse skyldes uden tvivl ikke blot den glædelige anledning.
Prinsessen er nemlig nyforelsket i sin nye kæreste, Shaman Durek, der også var at finde blandt de 33 glade bryllupsgæster.
Hånd i hånd mødte prinsessen og shamanen den fremmødte presse med store smil, inden de gik ind til vielsen.
Læs alt om det romantiske forårsbryllup på Egeskov Slot i BILLED-BLADET nr. 21, der er på gaden torsdag den 23. maj 2019.