
Rørende gensyn: Kronprins Haakon besøger prinsesse Ingrid Alexandra under militærøvelse

I weekenden besøgte kong Frederik, dronning Mary, prinsesse Isabella, prins Vicent og prinsesse Josephine Slagelse, hvor der var besøgsdag for pårørende på Slagelse Kaserne.
Her aftjener kronprins Christian sin værnepligt, og han fik muligheden for at vise sin familie, hvad han har lært, og hvordan hans hverdag nu ser ud.

Også i Norge har en royal værnepligtig fået besøg: Mandag tog kronprins Haakon turen til Setermoen i Nordnorge, hvor hans datter prinsesse Ingrid Alexandra deltager i militærøvelsen Joint Viking 2025.
Joint Viking er en øvelse, der foregår hvert andet år og samler 10.000 soldater fra ni forskellige nationer.
Billeder fra militærøvelsen viser, at far og datter hilste på hinanden med store smil på læberne, ligesom prinsessen viste en interesseret kronprins Haakon rundt.
Prinsesse Ingrid Alexandra har aftjent sin værnepligt i Skjold, hvor hun begyndte i januar 2024.
Den 21-årige prinsesse Ingrid Alexandra har udvidet sin værnepligt fra 12 til 15 måneder og skal således være i trøjen frem til april 2025.
