Så sødt! Det norske kongehus deler hidtil uset billede af prins Christian og prinsesse Ingrid Alexandra
Der er gjort klar til stor fejring i København.
Søndag den 15. oktober fylder prins Christian nemlig 18 år, og i den anledning er der inviteret til gallataffel på Christiansborg Slot.
Her vil kongelige fra hele Europa deltage, og nogle af de prominente navne på gæstelisten er Norges prinsesse Ingrid Alexandra samt hendes forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
På Instagram har det norske kongehus delt den sødeste fødselsdagshilsen forud for aftenens store festligheder.
”I dag fylder Hans Kongelige Højhed Prins Christian af Danmark 18 år! Vi lykønsker dig så meget! I aften fejres prinsen med en gallamiddag, hvor kronprinsparret og prinsesse Ingrid Alexandra er blandt gæsterne,” skriver kongehuset til opslaget.
Den fine hilsen indeholder et portræt af prins Christian. Desuden er der delt et hidtil uset billede af Danmarks tronarving sammen med prinsesse Ingrid Alexandra.
Du kan se billedet i opslaget lige her: