16. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Samme aften dronning Sonja blev indlagt: Kong Haralds valg vækker kritik

Kong Harald og dronning Sonja.
Kong Harald og dronning Sonja.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Harald får nu kritik for ikke at være ved dronning Sonjas side, da hun onsdag aften blev indlagt.

Dronning Sonja blev onsdag aften indlagt på hospitalet, da hun her til formiddag skulle have indopereret en pacemaker.

Indgrebet var vellykket, men selvom alt er gået fint, møder kong Harald nu kritik.

Han valgte således at overvære de norske håndboldherrers åbningskamp ved VM fremfor at være ved konens side, da hun blev indlagt.

Og det valg forstår chefredaktøren fra Svensk Damtidning ikke.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at han vælger håndbold fremfor at være på hospitalet sammen med hustruen. Hvorfor?

Også i dag har kong Harald ting i kalenderen.

Det norske kongehus har samtidig meldt ud, at han på lørdag tager på en privat rejse til udlandet, hvilket betyder at kronprins Haakon for en stund vil være regent.

Læs mere om: