15. nov. 2024
Af Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Lene Skriver Bak

Shaman Durek var gennem genoplivning og koma indtil storesøsteren trådte til

Prinsesse Märtha Louise og shaman Durek.
Prinsesse Märtha Louise og shaman Durek.
Arkivfoto: Martin Høien
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse

Jeg læste et sted, at Durek Verrett var i dialyse for sin nyresygdom om formiddagen enten dagen før eller på sin bryllupsdag. Det har vi da overhovedet ikke hørt om - hverken før eller senere?

Venlig hilsen
E. Gøttler

Kære E. Gøttler

Tak for din henvendelse. Den del af Durek Verretts historie blev faktisk omtalt i dækningen af brylluppet på BILLED-BLADETs hjemmeside, men det gør ikke noget også at nævne den i disse spalter. Ifølge Durek Verrett selv har haft nyreproblemer i mere end 20 år. Efter en voldsom oplevelse med et hjertesvigt, flere genoplivninger og en medicinsk koma, donerede hans storesøster en nyre til ham, men i mange år har han alligevel været nødt til at gå til dialysebehandlinger flere gange om ugen - hvad han også gjorde i forbindelse med sit bryllup med prinsesse Märtha Louise, fordi festlighederne varede i fire dage.

Sidste år meddelte Durek Verrett, at han atter har brug for en nyretransplantation, men hvor den sag aktuelt står, ved jeg ikke. Oprindeligt havde han sagt, at han ikke ønskede at gifte sig med prinsessen, før han havde fået den nye nyre, men den beslutning blev altså ændret.

Parret blev gift i Geiranger den 31. august 2024. Durek Verrett, der er en amerikansk alternativ behandler, der omtaler sig selv som shaman, er i kraft af sit ægteskab blevet en del af den norske kongefamilie, men han har hverken fået royal titel eller prædikat.

Mange hilsner
Jon Bloch Skipper.

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse". I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Læs mere om: