17. okt. 2024
Af Christinna Braun

Smukke blomster og gyldne kandelabere: Så flot var der pyntet til gallamiddag på slottet i Oslo

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Foto: Javad Parsa/AP/Ritzau Scanpix
Der var pyntet smukt op, da kong Harald og dronning Sonja inviterede til gallamiddag tirsdag aften.

Efter invitation fra kong Harald og dronning Sonja har det finske præsidentpar, præsident Alexander Stubb og hustru Suzanne Innes-Stubb, været på statsbesøg i Norge fra 15.-17. oktober.

Traditionen tro blev der holdt gallamiddag på slottet med kongeparret som værter.

Med til middagen var også kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt kong Haralds søster, prinsesse Astrid, Fru Ferner, 92.

Den smukke spisesal, som dannede rammen om gallamiddagen, var pyntet med fine efterårsblomster og store, gyldne kandelabere, der var med til at skabe den helt rigtige stemning for aftenen.

Det kan ses på videoen, som det norske kongehus har delt.

Der var dækket op til 193 gæster i salen, og menuen var som følger:

Wagyu-carpaccio
Pistacienødder
Estragonmayonaise
Store Velten
Urtesalat

Ørredtartar
Tangchips
Sauce med ramsløg og sikrogn

Lammesadel
Grillet purløg
Rødbede og bygotto
Rødvinssky

Vilde brombær
Saltet karamel
Rosmarinis

Læs mere om: