Sønnen holdt rørende tale ved prinsesse Ragnhilds kiste
Bisættelsen i Slottskirken i Oslo foregik foran hele den kongelige familie, og prinsesse Ragnhilds søn Haakon holdt tale ved kisten.
Haakon sagde bland andet, at han og hans to søskende - ville huske deres mor som "et stærkt og modigt menneske", skriver VG fra begravelsen.
- Som mor fulgte hun os til skole og til tandlægen, og tog os med i cirkus. Men som menneske kan jeg nok sige, at hun var ganske unik. Hendes giftermål var banebrydende, og samtidig var hun særdeles traditionstro. En af de måder vi mærkede det på, var da vores bedstefar døde, og vi skulle fejre juleaften i Rio de Janeiro. Det foregik med smoking og masser af brændende lys - i 40 varmegrader, fortalte han til højlydt latter fra salen.
- På sine ældre dage blev mor meget spinkel. Et spinkelt menneske, men med en stærk sjæl. Der har været skrevet om lang tids sygdom, men vi oplevede det ikke sådan. Det var kun de to sidste uger, at han var helt sengeliggende. Næsten helt til det sidste var hun helt klar i hovedet og kunne småsludre med os, sagde Ragnhilds søn i kirken.