Nyt fra det norske kongehus: Prins Daniel og Prinsesse Ingrid Alexandra fremhæves for noget helt exceptionelt
For nylig blev det danske kongehus’ årsrapport for året 2022 offentliggjort, og nu har det norske kongehus fulgt trop.
Det norske kongehus udsendte i forbindelse med årsrapporten en pressemeddelelse, hvori der står, at fejringen af prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag har været den vigtigste begivenhed for kongehuset og det kongelige hof i 2022.
Prinsesse Ingrid Alexandra, der er ældste datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, er Norges tronfølger, og hun bliver nævnt ved flere lejligheder i årsrapporten, der netop er offentliggjort.
Bl.a. bliver den nu 19-årige Ingrid Alexandra nævnt i sammenhæng med Sveriges prins Daniel, som er gift med svenske kronprinsesse Victoria.
Den fornemste orden
De to blev sidste år nemlig begge udnævnt den højeste grad af St. Olavs Orden, som er den fornemste orden i Norge.
Prins Daniel, 49, modtog storkorset af St. Olavs Orden i timerne før prinsesse Ingrid Alexandra skulle holde sin store 18-års gallafest på kongeslottet. Prinsessens fødselsdag er egentlig i januar, men festen blev rykket til juni på grund af coronavirus.
”Hans Majestæt Kongen har udnævnt Hans Kongelige Højhed Prins Daniel af Sverige til Storkors af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.
Dekorationerne blev overrakt ved en privat ceremoni på Det kongelige slot fredag 17. juni 2022,” oplyste kongehuset dengang.
Prinsesse Ingrid Alexandra modtog samme fornemme orden af sin farfar, kong Harald, på sin 18-års fødselsdag den 21. januar.
I det norske kongehus’ årsrapport er prinsesse Ingrid Alexandra og prins Daniel nævnt som nye modtagere af den fornemme orden.
Læs årsrapporten her.
Prinsesse Ingrid Alexandra modtog elefantordenen
Sidste år modtog prinsesse Ingrid Alexandra ikke kun den fornemste norske orden. Til sin 18-års gallafest havde kronprins Frederik en særlig gave med til fødselaren.
På vegne af dronning Margrethe tildelte kronprins Frederik den danske Elefantorden.