Prinsesse Alessandra skal være forsigtig, når hun har sin nye, overdådige silkekjole på
Prins Christian af Hannovers hustru prinsesse Alessandra de Osma var i weekenden til et bryllup i vennekredsen i den tyske deltstat Bayern.
Her var hun iført en fantastisk silkekjole fra Carolina Herrera i to nuancer af grøn.
Det græsgrønne skørt, hvor der må være gået en del silke til, falder flot med mange fine læg i taljen, mens den enkle overdel bestående af en top i lys pistaciegrøn med spaghettistropper bundet på skulderen fremhæver skørtets flotte volumen.
På billeder af prinsesse Alessandra de Osma med kjolen fra Royal Fashion Police, kan man dog ane en vis udfordring forbundet med netop det voluminøse skørt - det er nemlig meget langt!
Det betyder, at prinsessen og alle andre, der ifører sig den fantastiske Carolina Herrera-kreation, skal passe overordentlig meget på ikke at snuble i det, når de spadserer rundt.
Ifølge Royal Fashion Police er kjolen en nyanskaffelse, der står til 6.990 dollars, svarende til knap 48.0000 dansker kroner.
Dertil bar prinsesse Alessandra de Osma et par øreringe i hvidguld med grønne smaragder, der matchede kjolen, fra Suarez til 15.800 euro, svarende til knap 118.000 kroner.
Prins Christian af Hannover er søn af prins Ernst August af Hannover og hans første hustru Chantal Hotchuli.
Prins Ernst August af Hannover blev senere gift med Monacos prinsesse Caroline, men de har levet adskilt i mange år.