10. jan. 2017
Af Pia Meisner
15 FLOTTE BILLEDER: Så smuk var dronning Letizia til nytårsgalla
Ligesom dronning Margrethe og kronprinsesse Mary har Spaniens dronning Letizia også faste nytårstraditioner, der kræver flotte rober.
Sikke et nytårslook!
Der var ikke en finger at sætte på dronning Letizias look, da hun sammen med sin mand, kong Felipe, deltog i militærceremonien Pascua Militar på kongeslottet i Madrid.
Ceremonien afholdes hvert år den 6. januar.
Dronning Letizia valgte favoritdesigner
Den spanske dronning strålede i en smuk blågrøn gallarobe med applikationer, designet af en af dronning Letizias absolutte yndlingsdesignere, Felipe Varela,
Frisuren var sat med elegante snoninger, der endte i en asymmetrisk knold i nakken, og i ørerne glimtede øreringe i forgyldt sølv med naturstene fra Coolook.
Dronning Letizia fuldendte looket med stiletter og clutch i ruskind.
Se 15 flotte billeder af dronning Letizia i galleriet over artiklen.