Historisk dag for kong Felipe og dronning Letizias ældste datter
12-årige prinsesse Leonor er kong Felipe og dronning Letizias ældste datter - og dermed er hun tronarving og skal efter planen en dag være dronning af Spanien. Det er spansk tradition, at tronarvingen får titlen prins eller prinsesse af Asturien, der er en selvstyrende del i det nordvestlige Spanien.
Prinsesse Lenonor klarede det flot
Lørdag den 8. september besøgte prinsesse Leonor for første gang officielt "sit" land - i selskab med sine forældre og sin lillesøster, infanta Sofia. Det skete nøjagtig 41 år efter, hendes far, den unge prins Felipe, besøgte Asturien - som i øvrigt også er den landsdel, dronning Letizia er født i.
Besøget i Asturien faldt sammen med hele tre nationale mærkedage for landsdelen - og den kongelige familie blev overalt modtaget af begejstrede menneskemængder. For 12-årige Leonor var det første gang, hun selv var hovedpersonen ved en sådan begivenhed, men hun klarede det flot - smilende og vinkende til de mange mennesker. Ind imellem kiggede hun dog op på sin far, kongen, som efterfølgende bøjede sig ned og hviskede hende ting i øret. Gode råd kan man jo altid bruge - ikke mindst hvis man er bare 12 år og en dag skal være dronning i et stort land.