Ikke kun Mary: Dronning Letizia er også tilbage ved OL i Paris
Vores egen dronning Mary er lige nu i Paris, hvor hun den seneste tid har været på plads for både at heppe på de danske dressurryttere, håndboldherrerne og roerne.
Men hun er ikke den eneste dronning, som sidder klar på tilskuerpladserne.
Den spanske dronning Letizia har således også taget turen tilbage til Paris.
Sammen med kong Felipe deltog hun i åbningsceremonien, hvorefter hun rejste hjem.
I søndags uddelte hun en pris til stjerneskuespilleren Michael Douglas ved en filmfestival i Mallorca, men efterfølgende vendte hun igen snuden mod de olympiske lege.
Ifølge det spanske medie La Vanguardia ankom hun til Paris i går, og dronningen spildte ikke tiden.
Hun var således at finde til kvindernes vandpolokamp, hvor hun var tydeligt begejstret.
Det blev da også til en spansk sejr - og efterfølgende fik dronningen taget et billede og snakket med spillerne, hvilket det spanske kongehus har dokumenteret på deres Instagram.
Kongen er ikke med
Til åbningsceremonien havde dronning Letizia som nævnt selskab af manden, kong Felipe.
Men i denne omgang er hun rejst alene til den franske hovedstad.
Kong Felipe er nemlig blevet tilbage på Mallorca, hvor han deltager i et sejlads.
Ifølge La Vanguardia vender dronning Letizia tilbage til Spanien på lørdag.