6. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Ingen kongelige slår ham: Så høj er kong Felipe

Kronprinsesse Mary, kong Felipe, dronning Margrethe, dronning Letizia og kronprins Frederik. 
Kronprinsesse Mary, kong Felipe, dronning Margrethe, dronning Letizia og kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kong Felipe er den højeste blandt de kongelige stjerner i Europa.

Mandag, tirsdag og onsdag er det spanske kongepar på statsbesøg i Danmark, og der er planlagt en lang række arrangementer for dem, mens de er i landet.

55-årige kong Felipe har været Spaniens konge siden 2014, men det er første gang, han er på statsbesøg i Danmark.

Kong Felipe har således ’kun’ været konge i godt ni år, men på ét punkt slår han alle sine kollegaer – han er nemlig den højeste blandt Europas mest prominente kongelige.

Hele 197 centimeter måler den spanske konge, og da han stod side om side med sin hustru, dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary efter ankomsten til Amalienborg, var det da også tydeligt at se, at den spanske konge rager godt op i landskabet - se billedet herover.

Til sammenligning er kronprins Frederik 'blot' 183 centimeter høj.

Der er måske mulighed for, at kong Felipes rekord bliver slået, for vores egen prins Christian er som bekendt en høj, ung fyr. Det vides ikke præcis, hvor høj den 18-årige prins er, men han er for længst vokset sin far over hovedet, og der er mulighed for, at han vokser endnu mere.

Læs mere om: