Kong Felipes søster i alvorlige vanskeligheder
Ifølge flere spanske medier afslører magasinet OkDiario, at den schweiziske anklagemyndighed i disse dage undersøger, om spanske kong Felipes søster, prinsesse Elena, 57, har modtaget penge fra sin far, kong Juan Carlos skjulte formue gennem et offshore-selskab med base i Panama.
Prinsesse Elena har indtil videre ikke kommenteret på de alvorlige påstande.
Slappede af
Til gengæld deltog prinsessen glad og afslappet i et stort springstævne, der fandt sted i Madrid søndag.
Prinsessen, der er meget passioneret omkring sin ridesport, opnåede en flot 15. plads blandt de i alt 52 deltagere.
Forlod Spanien
Prinsessens far, den pensionerede kong Juan Carlos, 83, forlod i august sidste år Spanien for at skabe ro omkring monarkiet, efter at det kom frem, at han efterforskes for hvidvask og skattesnyd i millionklassen.
Efterfølgende har han opholdt sig i de Forenede Arabiske Emirater.