19. nov. 2024
Af Pelle Rigtrup

Sidst gik det helt galt: Nu gør kong Felipe og dronning Letizia det igen

Dronning Letizia og kong Felipe.
Dronning Letizia og kong Felipe.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kong Felipe og dronning Letizia besøger igen stedet, hvor det sidst gik helt galt for dem.

Der udspillede sig nogle vilde scener, da kong Felipe og dronning Letizia søndag den 3. november besøgte Paiporta i Valencia.

Kongeparret kom for at vise deres støtte til ofrene for de voldsomme oversvømmelser, der havde ramt området, men besøget gik ikke ligefrem som planlagt.

De besøgte stedet sammen med den lokale guvernør Carlos Mazón og Spaniens premierminister Pedro Sánchez - og her blev de mødt af vrede indbyggere, der råbte skældsord og kastede med mudderkast.

Kongeparret blev ramt af mudderkastet og måtte eskorteres væk fra området af civilgarden og soldater til hest.

Dronning Letizia med mudder i ansigtet.
Dronning Letizia med mudder i ansigtet.
Foto: Manaure Quintero/AFP/Ritzau Scanpix

De dramatiske scener trak store overskrifter både i Spanien og herhjemme, men trods det voldsomme besøg har kongeparret igen valgt at besøge det berørte område.

Her har de i dag besøgt byerne Utiel og Chiva - og ud fra billederne ligner det, at alting heldigvis er forløbet helt fredeligt.

Kong Felipe og dronning Letizia hilser på indbyggere i byen Utiel i Valencia.
Kong Felipe og dronning Letizia hilser på indbyggere i byen Utiel i Valencia.
Foto: Manaure Quintero/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Felipe hilser på indbyggere i byen Chiva i Valencia.
Kong Felipe hilser på indbyggere i byen Chiva i Valencia.
Foto: Rober Solsona/AP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: