19. jan. 2022
Af Sofie Nymand

Smuk hyldest: Dronning Letizia overraskede i sin svigermors Valentino-kjole

Dronning Letizia
Dronning Letizia
Foto: MEGA
Den spanske dronning Letizia overraskede i en smuk blomstret vintagekjole, der blev båret af hendes svigermor dronning Sofia for 45 år siden.

Mandag var det spanske kongepar værter for en reception i anledning af det nye år, hvor den stilfulde Letizia overraskede med sit elegante kjolevalg.

Til anledningen havde Letizia valgt en flot Valentino-kjole, der tidligere er blevet båret af hendes svigermor, dronning Sofia.

Kjolen havde et gulvlangt smaragdgrønt skørt og en semi-transparent langærmet hvid bluse med broderede lyserøde blomster.

https://imgix.billedbladet.dk/20220117-132548-6_57mb2.jpg
Dronning Letizia
Foto: Ppe/SIPA/Ritzau Scanpix

Første gang kjolen blev båret var under det tyske statsbesøg i 1977, hvor dronning Sofia og kong Juan Carlos besøgte landet.

Dronning Letizia havde mandag valgt at style vintagekjolen med et matchende, stribet bælte, og så bar hun smukke smaragd-øreringe af den spanske designer Tous.

Læs mere om: