Stor bekymring: Kong Felipe og dronning Letizia reagerer efter katastrofale oversvømmelser
Lige nu er flere regioner i Spanien ramt af massive oversvømmelser, der har haft katastrofale konsekvenser.
Indtil videre er flere end 60 personer døde, men myndighederne frygter, at tallet kan stige. Flere mennesker er desuden meldt savnede efter de voldsomme oversvømmelser.
Den alvorlige situation har fået kong Felipe og dronning Letizia til at reagere.
Det skriver det spanske magasin Hola!
Ifølge mediet har det spanske kongehus udsendt en pressemeddelelse med ord fra kong Felipe og dronning Letizia, der fortæller, at de følger oversvømmelsernes ødelæggende konsekvenser med ”stor bekymring”.
”Vi har et inderligt ønske om, at de savnede bliver lokaliseret i live og reddet hurtigst muligt, og vores solidaritet er med de tusindvis af mennesker, der er berørt. Tak til alle beredskabstjenester, brandfolk, lokalpoliti, værnemagt, rigspoliti og civilvagt for det prisværdige arbejde, de udfører under så vanskelige forhold,” lyder det i meddelelsen fra kongeparret.