15. jul. 2024
Af Maria Hoang

Åh nej! Billedet af prins William og prins George siger alt

Prins George og prins William.
Prins George og prins William.
Foto: Robert Michael/AP/Ritzau Scanpix
Far og søn havde sammen taget turen til Berlin for at overvære EM-finalen mellem Spanien og England.

Der var søndag royalt topmøde på Olympiastadion i Berlin, da England mødte Spanien i EM-finalen.

England fik støtte fra prins William, der havde taget sin 10-årige søn prins George med, mens spanske kong Felipe havde selskab af sin yngste datter prinsesse Sofia på 17 år.

Kampen var spændende til det sidste, hvor Spanien i sidste øjeblik fik scoret sig til en 2-1 sejr, så prins George og prins William var hele følelsesregisteret igennem, da de overværede kampen.

Og billeder fra stadion viser da også, at far og søn i den grad levede sig ind i kampen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-15/20240714-224915-4-1409x939ma.jpg
Her bliver EM-håbet slukket for prins George og prins William. Yderst til venstre ses Storbritanniens nye premieremininster Keir Starmer.
Foto: Bradley Collyer/PA Images/Ritzau Scanpix

Som bekendt blev det Spanien, der tog EM-guldet, og efterfølgende sendte prins William da også en hilsen til de engelske landsholdsherrer på Instagram story.

– Denne gang var det bare ikke meningen. Vi er alle stadig stolte af jer. Vi ser fremad, England, lød det fra prins William.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-15/MEGA1165835_001.jpg
Prinsesse Sofia, konge Felipe, UEFA's præsident Aleksander Ceferin, prins William og prins George.
Foto: MEGA

Læs mere om: