13. mar. 2025
Af Caroline Andersen
Åh nej! Der mangler en diamant i prinsesse Catherines ørering

Prinsesse Kate
Foto: Arthur Edwards/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Kate har mistet den ene diamant i et par øreringe, der har en helt særlig betydning.
Prinsesse Kate og prins William dukkede op til den årlige gudstjeneste i anledning af Commonwealth Day Service, som blev afholdt af kong Charles og dronning Camilla.
Prinsesse Kate havde iført sig et rødt sæt, der bestemt ikke gik ubemærket hen - men nu er prinsessens perleøreringe også kommet i fokus.
Prinsesse Kate bar nemlig nogle helt særlige Collingwood Pearl Drop-øreringe, som hun har arvet fra sin svigermor.
Prinsesse Kate havde nemlig prinsesse Dianas perleøreringe på, og her har Hello Magazine opdaget en ærgerlig nyhed.
De berømte øreringe mangler nemlig en lille diamant i toppen.

Prinsesse Kate med de smukke perleøreringe, der har tilhørt prinsesse Diana.
Foto: Aaron Chown/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Diana blev sidst set iført juvelerne i 1994, og 23 år senere havde prinsesse Kate familiens arvestykke på ved den spanske statsbanket.