
Buckingham Palace bekræfter: Kong Charles bruger 26 millioner på at beskytte Camillas privatliv

I 30 år har dronning Camilla ejet boligen Ray Mill House i Wiltshire.
På trods af ægteskabet med kong Charles har dronningen valgt at holde fast i sin egen private ejendom, så hun altid havde et fristed langt væk fra offentlighedens søgelys.
Dét fristed var dog kortvarigt i fare.
For nabohuset blev nemlig sat til salg for nylig, og det skabte stor bekymring hos 77-årige Camilla. Efter sigende frygtede kongehuset, at boligen skulle forvandles til en bryllupslokation.
Og det fik kong Charles til at tage affære.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge mediet har kong Charles derfor købt nabohuset til sin hustrus bolig, så hun kan beholde sit privatliv.
Charles har købt boligen for tre millioner pund, hvilket svarer til omtrent 26.500.000 danske kroner.
Buckingham Palace bekræfter, at kongen har brugt private midler til at købe huset.

