2. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Buckingham Palace meddeler: Dronning Elizabeth melder afbud til jubilæumsfejring

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-06-02t205944.036.png
Foto: MEGA
Dronning Elizabeth misser sin egen fejring.

Dronning Elizabeth melder afbud til fredagens jubilæumsfejring efter ubehag.

Det skriver BBC.

Torsdag eftermiddag overværede dronning Elizabeth og den kongelige familie Trooping the Colour, der gennemføres i anledning af monarkens officielle fødselsdag, men som i år også er med til at markere dronningens 70 år på tronen.

Fejringen fortsætter fredag med taksigelsesgudstjeneste i St. Paul's Cathedral, men det bliver uden dagens hovedperson, dronning Elizabeth.

Ifølge BBC meddeler hoffet:

“Dronningen nød i høj grad dagens fødselsdagsparade og flyopvisning, men oplevede noget ubehag. Grundet rejsen og aktiviteten, der kræves for at deltage i morgendagens National Service of Thanksgiving i St Paul's Cathedral, har Hendes Majestæt med stor modvilje konkluderet, at hun ikke vil deltage. Dronningen ser frem til at deltage i aftenens beacon lighting event på Windsor Castle og vil gerne takke alle dem, der gjorde i dag en mindeværdig begivenhed."

Det forlyder dermed, at den 96-årige majestæt er frisk nok til at overvære fakkeloptoget, der finder sted ved Windsor Castle sent torsdag aften.

Dronning Elizabeth er ikke den eneste, der ikke deltager i morgendagens gudstjeneste.

Tidligere på aftenen meddelte Buckingham Palace, at prins Andrew er testet positiv for corona.

Der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt dronning Elizabeth vil deltage i fejringen lørdag og søndag.

Læs mere om: